Velkommen til Stavassdalen og Stavassgården

Stavassdalen, der bare ligger en kort køretur sydpå fra Trofors, er et let tilgængeligt vandre- og frilufts- område såvel sommer som vinter. Gode jagt- og fiskemuligheder samt rige bær- og svampe-forekomster er også med til at gøre området attraktivt. Stavasselven løber gennem dalen som ligger smukt omkranset af flotte fjelde. De mest markante er Kvitfjellet (1248 m.o.h.) og Blåfjellet (1293 m.o.h.).

Dalen har en lang historie som er præget af en næsten 200 år lang bosætning på Stavassgården samt mangeårige traditioner knyttet til samernes rendrift og kultur. Våbentransporten under 2. verdenskrig og de tragedier som fulgte i kølvandet, vil altid være stærkt forbundet med Stavassdalen.

Stavassgården ligger om sommeren bare 300 m fra bilvejen. Om vinteren er der en 6 kilometers skitur fra brøytet vej til gården. Gården har stået ubeboet siden 1948. De oprindelige huse eksisterer ikke længere, men Stavassdalens Venner er nu i gang med genopbygning af gården. Frivilligt arbejde kombineret med pengegaver har gjort dette muligt. Hovedhuset var færdig i efteråret 2007.

Huset bruges som udlejningshytte. Køkkenet i stueetagen står åbent til fri afbenyttelse, når huset ikke er udlejet. Desuden indeholder stueetagen stue, gang og et lille soverum. Første etage består af 3 soverum samt et kombineret opholdsrum og soverom. Det totale antal senge er 14. Udenfor huset er der anlagt en stor, flot bålplads. Nærområdet ved Stavassgården præges fortsat af et åbent kulturlandskab.

Følger man stien videre ca 2 kilometer fra gården, kommer man til Stavatnet. Her er der bålplads med gapahuk. Fra Stavatnet til Stavassetra er der 2 kilometer. På sæterområdet er det rejst en ny lille tømmerhytte. Den er ulåst, og giver med sine to senge endnu en mulighed for overnatning.