Buerie båeteme Støøvesvuaman jih Støøvesgaertnasse.

ÅarjeseSami, åenehks vuejeme-laajroe Gaaloeste, lea Støøvesvuemie. Daate lea jaksoes dajve dovne giesegen jih dalvegen. Buerie væjroe- jih gøølemenuepieh jih daesnie muerjie- jih goebpere eatneme, dan dajvese njaahtjoeh. Støøvesjohke vagkien mietie galkaminie jih gåabpegen bielesne faamehke vaerie. Dah tsiehkehks vaerie lea Kvitfjellet (1248 mmb) jih Blåfjellet (1293 mmb).

Vuemien histovrije vuesehte almetjh lea mahte 200 jaepie Støøvesgaertesne orreme jih båatsoeburrie guhkies tradisjovne daesnie åtna. Vaeknie-saadtesimmie nubpie veartene dåaroesne jih dah geerve deahpadimmie mænngan lea iktesth dan dajvese tjarki gåvlestamme.

Giesegen Støøvesgaertene lea ajve 300 m bijlegeajnoste. Dalvegen lea 6 km baeleme-geajnoeste gaertenasse tjoejkedh. Ij gie leah gaertenisnie orreme jaepien 1948’n juassah. Gåetieh maah lin daesnie eah vielie gååvnesh, bene Støøvesvuemien voelph lea daelie gaertenem vihth bigkeminie. Nuepiem disse gosse almetjh baalhkehth barkeminie jih beetneghvadtesh åadtjoeh. Åejviegåetie lij tjaktjen 2007 riejries.

Maahta gåetiem leejjedh. Båassjoe lea rihpes jih maahta nuhtjedh gosse ij naan gåetiem leejjieh. Voestes etasjesne lea aaj ståapoe, kåava jih ohtje åereme-tjiehtjele. Laptesne lea golme åereme-tjiehtjelh jih iktebiejeme ståapoe jih åereme-tjiehtjele. Desnie lea 14 seangkoeh. Gåetien ålkoelisnie lea stoerre jih hierven dålle-sijjie. Støøvesgaertenen lihke lea kultuvredajve mij joekoen rihpesne.

2 km baalkaraeikien gaertenistie, dellie Støøvesjaavran båatah. Daesnie lea dålle-sijjie jih lieph-bielie. Støøvesjaevreste Støøves-sieterasse lea 2 km. Sietere-ientjesne lea onne timpere-hæhtjoem tseegkeme. Ij leah leeseldahkesne, jih desnie lea gøøkte seangkoeh gusnie maahta jijjedidh.